Universal Studios - Japan

Under vores ophold i Osaka besluttede vi, ret spontant, at tage i Universal Studios forlystelsespark. Det var bestemt ikke nogen dårlig beslutning! Selvom det kostede små 425 kr for èn dag i parken, så var det virkelig gennemført. Især de mange simulatorer, i form af rutsjebaner, var kanon sjove. Den første simulator i Minion Park gav ihvertfald mig lidt rumlende mave, da vi kom tilbage til den virkelige verden :) 



Der findes pt kun fire Universal Studios Theme Parks i verden - to i USA, én i Singapore og denne i Japan. 



Lige da vi var kommet ind ad indgangen, blev vi taget imod af vores alle sammens hygge-trold, Mr. Shrek. Han var faktisk ret ivrig efter, at komme over og give high-fives og knuckles med de to høje vikinger fra norden. 



San Fransico - Hvor bl.a. vores alle sammens sikre nabolag, Spider Man hører til. 



De små banan-gule undersåtter har i dén grad taget verden med storm. De er for at sige det mildt SINDSYGT populære, hvor både børn som voksne gik amok med indkøb af minionhatte, overalls og alverdens souvenir.



Jeg må nu også selv tilstå, at de er ret kære og underholdende. De universelt sprogede animationer spreder glæde og smil blandt alle aldersgrupper.



Jurassic Park - Noget udmalket, hvis I spørger mig. Vi prøvede dog vandrutsjebanen, som var ret sjov, men også lidt latterlig med de mange mekaniske og omend endnu mere døde dinosaurer. 



Den berømte troldmanskole, Hogwarts, lavet i imponerende detaljer. Inde på slottet bliver man kastet rundt i en fuldkommen magisk simulationsmaskine, hvor man kun med et hængende undslipper de ondskabsfulde dementorer. 



Hogwarts Express - det omstridte tog der bragte den blot 11-årige dreng ind i en verden fyldt med magi og mysterier. 



I “Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer” stjal Harrys bedste ven, Ron, sin fars bil for at sørge for, at Harry kunne få endnu et år på den berømte troldmandsskole. I fortællingen kan bilen både flyve og gøre sig usynlig, men i virkeligheden er der tale om en gammel Ford Angila 105E Deluxe. 



“A wand chooses the wizard, Mr. Potter” 



Indgangen til HP-universet startede naturligvis i en tro kopi af Hogsmeade, hvor man kunne købe alt lige fra Butterbeer til Chocolate Frogs. 

Comments

Popular Posts