Rekordrundfart i Japan

Takket være vores søde vært i Tokyo, har vi med rekordfart på 10 dage rejst til og fra 7 forskellige byer på den japanske hovedø: Tokyo - Hakuba - Nagoya - Osaka - Himeji - Hiroshima - Nagasaki - Fukuoka. Dette har kun kunne lade sig gøre pga. de vanvittig hurtige bullet trains, som når en tophastighed på 300 km/t. 

Her hvor vi er ved at flyve videre til Sydkorea, har vi i sandhed fået udnyttet vores tid i Japan. 

Udover Tokyo, snowboarding og Universal Studios har højdepunkterne for mig været at opleve de to byer der i august 1945 blev udsat for noget så forfærdeligt og menneskeskabt, der ændrede verdenshistorien flere generationer frem. 

Endnu et lyntog glider ind på perronen, hvor vi står klar til at komme videre. 

Dagstur til øen Miyajima, lidt syd for Hiroshima. På øen gik mennesker i ét med naturen, men for det meste med henblik på en godbid. 

Hiroshima Peace Memorial Park - En smuk bue over stenen som indeholder en liste over de omkomne, som et resultat af verdens første anvendte atombombe d. 6. august 1945 kl. 8.15. 

Atomic Bomb Dome - dele af denne tidligere kommunale bygning overlevede atombomben, på trods af, at den står få hundrede meter væk fra, hvor bomben sprang. 

Opholdet i Hiroshima stod langt fra kun på påmindelser om ødelæggelse og rædsel. Vi var f.eks. på aftentur sammen med vores vært, Hiro, inde i denne smukke efterårsramte park. 

Hypocenter i Nagasaki - 500 meter over dette punkt sprængte den anden og sidste anvendte atombombe i verdenshistorien. Den amerikanske præsident Harry S. Truman beordrede bomben til at blive smidt blot 3 dage efter den altødelæggende bombe i Hiroshima. Det samlede antal omkomne (lige efter bomben og senere ifølge af stråling) er på mellem 150.000 - 250.000. 

Statue of Peace i Nagasaki. Mandens højre hånd der peger op i luften, skal ses som en varsel mod atombomben. Den venstre udstrakte arm symboliserer stilhed og fred. Højre fod der er foldet, er et udtryk for meditation, hvor den venstre fod står fast på jorden klar til at tage affære. Den mytiske mands øjne er lukkede i en bøn for alle ofrene. Et virkelige rørende monument, som viser alle de følelser og den sorg krig medfører. 

Igen noget positivt og opmuntrende! Da vi ankom til udkanten af Nagasaki blev vi taget imod af vores sydafrikanske CS-vært, som er noget af det hyggeligste og nemmeste menneske at være sammen med. På rekordtid snakkede vi med ham på et kammeratligt niveau, hvor snakken gik endnu hurtigere over whisky og varm sake. 

På vores anden sidste dag i Nagasaki tog vi med en kort bådtur ud til øen Hashima, bedre kendt som Battle Ship Island. På afstand forstår man godt, hvorfor øen har fået netop det navn. En af scenerne fra Bondfilmen “Skyfall” blev brugt som kulisse som skurkens højborg. 

Øen er blevet anerkendt som et World Heritage Site i 2015, dog under én hvis betingelse.. Japanerne skulle indrømme, at de indtil 1974 havde gjort brug af tvunget arbejdskraft fra Kina og Sydkorea (ca. 600 udlandske arbejdere), som ikke måtte forlade øen, og skulle istedet udvinde kul under umenneskelige forhold. Dette har japanerne tydeligvis ikke taget alvorligt endnu, da vi fik en helt anden version af øens historie at vide af vores japanske engelsktalende guide på øen. Japan er utrolig dejligt og spændende land, men det virker til, at også de, har nogle ting som de ikke er så stolte af.