Et glimt af Nordkorea

Fra Seoul havde vi læst os til, at man kunne tage på en tur op til DMZ (demilitarized zone) og JSA (joint security area). Fredag d. 15. december, få dage inden min hjemrejse, tog vi derfor på en tur op til den syd - og nordkoreanske grænse. Turen var en heldagstur, og vi kom rundt til en række lokationer: 3rd Infiltration Tunnel, Dora Observatory, Dorasan Station og sidst men ikke mindst JSA. 
Grænsen der adskiller nord og syd ligger kun 40 km fra Seoul på den 38. breddegrad. På grund af de mange sikkerhedsforanstaltninger følte vi os begge forholdsvis trygge, da vi tog helt ind til grænsebygningerne eskorteret af en amerikansk soldat. Efterfølgende er det fuldkommen surrealistisk at tænke på, at man har stået og kigget på verdens mest lukket og statsstyret land. 
Dette er desuden mit sidste indlæg på joesworldtour.. Tak fordi du læste med, og hvis du netop har opdaget min blog, så er der masser af historier længere nede på siden (klik på “older posts”). 



Det første stop ved 3rd Infiltration Tunnel. Nede i selve tunnelen måtte vi ikke medbringe kamera, i tilfælde af, at nordkoreanerne kunne finde på at sende soldater gennem tunnelen, skulle man nemlig hurtigt kunne komme op derfra igen. Der så dog noget tomt ud i det lille kighul, man kunne se ind gennem til den nordkoreanske side. Der er desuden gravet i alt fire forskellige tunneler, i et forsøg på at infiltrere fjenden. 



Statuen her viser, at Sydkorea, en dag, vil genforene nord og syd og skabe et samlet Korea. Naturligvis under antikommunistiske forhold. 



Dora Observatory - for 500 yon (3 kr.) kunne vi kigge rundt og undersøge grænselandet mellem de to lande. Der er i den grad tale om en kold krig, da der var intet at skimte på den nordkoreanske side udover en gigantisk flagstang og en forladt industribygning. Det var dog alligevel ret autentisk at stå og kigge over på nordkoreansk territorium. 



To rejsende ved Dorasan Station - det sidste stop, inden toget ruller ind i Nordkorea. Stationen er naturligvis ikke i brug, men bevogtes derimod af et par soldater.



Toget tager kun en tur op til Dorasan én gang om ugen. 



Joint Security Area - det eneste sted ved grænsen (DMZ), hvor de to lande holder skrapt øje med hinanden. Nordkoreanerne er stoppet med at have soldater stående hele tiden i frygt for, at nogle af deres egne kunne finde på at søge frihed på den anden side af betonlinjen der skærer midt igennem de tre blå bygninger. 



Bygningerne er desuden blå, fordi FN hjalp nord og syd med at nå et kompromis med en våbenhvile d. 27. juli 1953. 



Her er vi inde i den midterst blå bygning, hvor de to koreanske lande kan udveksle ord/trusler. Når der er turister skiftes de to lande til at bruge bygningen, for at sikre, at de kan holde styr på folk. Billedet her er teknisk set taget inde i Nordkorea, på den anden siden af grænsen. Hvis jeg gik over grænsen udenfor bygningen, ville jeg blive taget af nordkoreanerne. 



Bygningen inde fra. De to soldater kaldes Rock Soldiers, fordi de som navnet antyder står stille som en sten. De står desuden med let spredte ben i en teakwondo position,  i mens de holder ved deres bælte for at intimidere fjenden. 

Comments

Popular Posts